2 ram ballepresser fra CKI - ReTec

2-ram ballepresser

CKI logo

Effektive og pålidelige 2-ram ballepressere fra CK International

De kraftfulde og fuldautomatiske to ram pressere fra CK International er designet til at levere høj ydeevne og effektivitet, uanset hvilken type affaldsmateriale du håndterer. Med en twin ram ballepresser får du en robust løsning, der holder i op til 20 år, og som er ideel til virksomheder med store mængder genanvendelige materialer som f.eks. pap, plast, metal, blandet affald mv., og som ønsker tunge baller.

 

CKI 2 ram ballepresse - ReTec

Hvorfor vælge en to ram ballepresser?

  • Fleksibilitet og alsidighed: Twin ram ballepressere er yderst velegnede til en bred vifte af materialer (de er for-programmerede med 12 forskellige programmer), herunder også materialer, der er svære at komprimere eller som har en høj ”memory”. Det er nemt at skifte imellem de forskellige materialer - blot et tryk på skærmen – og materialerne blandes ikke i en balle, da hver balle afsluttes ved valg af nyt materiale. Ved salg giver renheden en øget indtjening pr. balle
  • Optimal komprimering: Ved hjælp af avanceret teknologi sikrer maskinerne maksimal komprimering af materialet, hvilket igen reducerer behovet for opbevaringsplads og samtidig reducerer transportomkostningerne pga. pladsoptimering i lastbilen
  • Driftsikkerhed: CK International er kendt for deres høje kvalitet og lange levetid, hvilket betyder minimal nedetid og lave vedligeholdelsesomkostninger. Heriblandt er der slidstærke og boltede Hardox plader i pressekammeret, som gør det nemt og hurtigt at udskifte dem samt knive, der kan vendes 4 gange
  • Brugervenlighed: Maskinerne er nemme at betjene, hvilket gør dem ideelle til virksomheder i mange forskellige brancher, og samtidig også nemme at betjene sikkert og korrekt for eventuelle nye medarbejdere. Derudover kan man manuelt tilføje flere eller færre tråde pr. balle i og med at ballen bindes uden for selve pressekammeret. Derudover er bindeapparaten nemt at rengøre, da det sidder udenpå selve ballepressen
  • Høj kapacitet: Forskellige motorer giver mulighed for en præcis tilpasning til kapacitetsbehovet og sikrer, at den ønskede mængde materiale køres igennem hver dag
  • Hurtig ROI: Der spares på tråd, energiforbrug og transport

 

Industrier og målgrupper, der bruger twin ram ballepressere

Twin ram ballepressere opfylder behovene i en lang række forskellige industrier og sektorer. Typiske brugere af pressere inkluderer:

  • Genbrugs- og affaldshåndteringsvirksomheder: Ideel til komprimering af forskellige materialer og optimering af affaldsprocesser
  • Produktion og industri: Velegnet til virksomheder, der genererer store mængder affald fra produktionen, såsom papkasser, plast eller metalafskær
  • Detail og logistik: Perfekt til detailhandlere og distributionscentre, der ønsker at reducere mængden af affald og optimere pladsen i lagerområder
  • Kommuner og offentlige institutioner: Hjælper med effektiv affaldshåndtering og reducerer håndterings- og transportomkostningerne

Uanset om din virksomhed er stor eller lille, kan en to ram ballepresser fra CK International gøre din affaldshåndtering enklere og mere omkostningseffektiv.

Mobil 2-ram ballepresser?

Til dem, som har flere sites, men ikke ønsker at investere i en ballepresse pr. site, er der mulighed for at vælge en mobil to ram ballepresser. Den sættes op og tages ned på en dag, har de samme lave driftsomkostninger som de stationære pressere og tilbyder en hidtil ukendt fleksibilitet.

 

Affaldsballer med en to ram ballepresse - ReTec

De forskellige typer affald

Twin ram ballepressere kan som nævnt håndtere en bred vifte af materialer og presse dem til tunge baller, som afhængig af model, fødemetode og inputmateriale kan være op til 1,4 tons tunge. Det er faktisk dét, som de er bedst til – og dét uden at det går ud over kapaciteten, som kan være helt op til 35 tons i timen.

Nogle af de typiske materialer, som vi oplever en 2-ram ballepresser skal presse er:

  • Pap, der typisk består af enten papkasser, fladt pap eller neddelt pap. Ved at bruge en twin ram ballepresser kan man reducere pappets volumen med op til 90 %
  • Plastaffald bliver dannet i en lang række industrier, og fås i mange varianter, herunder HDPE, LDPE, folie, plastflasker og som dele i WEEE. Ofte kan plast ikke genbruges, om end der i den seneste tid er kommet mere bionedbrydelige plastformer frem, og der generelt er et øget fokus på genanvendelse af plast. At ballere plast er en vigtig brik i genanvendelses- og håndteringsprocessen
  • SRF/RDF. Ofte er det mere omkostningseffektivt for affaldshåndteringsvirksomheder at ballere SRF og RDF og eksportere dem. For at holde omkostningerne nede ift. transport og øge salgsprisen, kræver det tunge baller, som er nemme at stable og transportere. Dét er her, at en twin ram ballepresser kommer ind i billedet
  • Metal/alu-dåser: Metal/aluminiumsdåser kan nemmere transporteres, når de er sammenpressede. Det er også billigere, da luft mellem metaldelene eller i dåserne fylder. Det er dermed nemmere at få en højere pris for ballerne, og man sikrer samtidigt, at genanvendelsesgraden øges og bidrager til den cirkulære økonomi

Derudover er papir og husholdningsaffald også en hyppig gæst i pressekammeret.

Læs mere om de 3 forskellige grundmodeller i 2 ram ballepressere her:

Du kan sammenligne de tekniske specifikationer længere nede på siden.

Teuton Z50

TR63

Teuton Z60

TR82

Redwave NIR-SSI

TR121

Ekstra udstyr til din 2-ram ballepresse

Der er mulighed for at tilvælge en hel del udstyr, afhængig af hvad der er brug for i forhold til at presse og behandle materialet. Det omfatter bl.a.

  • Bindeapparat til plastbånd eller bindeapparat til både stålwire og plastbånd (standard er stålwire)
  • For-presse til ekstra komprimering af high memory materialer, såsom eksempelvis plast og folie, og til at øge kapaciteten
  • Stige og platform for nem adgang til power pack´en
  • Wrappers
  • Stamper, en anti-blokeringsenhed specielt til massive stykker pap
  • Overvågning af ballepressens performance
  • Forskellige udførselsramper/platforme/skinner
  • Fødning med bånd

 

Sådan virker en 2 ram ballepresser - ReTec

Hvordan virker en to-ram presser?

Twin ram ballepressen kan både fødes med en læssemaskine eller via et transportbånd.

Materialet falder ned i pressekammeret. Indbyggede sensorer starter automatisk en pressecycklus, som betyder, at materialet presses op mod en stålvæg vha. et stempel. Pressestemplet vender tilbage til udgangspunktet, nyt materiale falder ned i kammeret, hvorefter det igen kører frem. Denne proces gentages, indtil der er dannet en fuldformet balle. Nu åbner en sidedør, hvorefter ballen skubbes ud sidelæns vha. af stempel nr. 2. Dette sker gradvist og i små ryk af ca. 400-500 mm, således at ballen, mens den presses ud, automatisk ombindes med en galvaniseret stålwire, plastbånd eller wrap. Det er også muligt at vælge en kombination af førnævnte, hvor maskinen afhængig af det valgte materiale, tilpasser bindematerialet til fraktionen.

Ballen kan efterfølgende fjernes med en truck, palleløfter el. lign eller skubbes ud på en bånd, som f.eks. leder hen mod et lager.

 

Overvågning af ballepressen

Overvågning af 2-ram ballepresser - CKI - ReTec

På ballepressens display kan du se antal affaldsballer, der er produceret den pågældende dag, ligesom det også er her, at du får information om fejl og alarmer.
Ønsker du yderligere oplysninger, kan man få fjernadgang til ballepressen via mobil/tablet/pc, hvor du kan se realtid oplysninger såsom antal producerede baller (også bagudrettet), gennemsnitlig tid for at producere en balle, oppe/nedetid på ballepressen, antal bindinger/forbrug af wire, energiforbrug mv. Fjernadgangen er med andre ord er godt redskab til at optimere sine arbejdsgange- og processer, øge produktiviteten, reducere nedetiden og øge kapaciteten og få endnu mere ud af sit affald og sin ballepresser.

 

Træning af operatøren sikrer korrekt brug fra dag ét

Når du investerer i en to ram ballepresser fra CK International, sikrer vi, at dine medarbejdere får den nødvendige viden og træning til at bruge maskinen korrekt. Træningsprogrammerne er designet til at gøre operatørerne fortrolige og sikre i brugen af maskinen, hvilket optimerer både drift og sikkerhed. Ved idriftsættelse kan op til 7 personer få træning i ballepressen, omend normen er 2-3 personer.

Træningen inkluderer:

  • Grundig gennemgang af maskinens funktioner og betjeningspanel
  • Trin-for-trin vejledning i, hvordan materialer komprimeres mest effektivt
  • Sikkerhedstræning for at minimere risikoen for arbejdsulykker
  • Fødning af materialer
  • Binding af ballerne
  • Rengøring af ballepressen
  • Tips til daglig vedligeholdelse for at forlænge maskinens levetid

Når operatøren har opnået det krævede niveau, vil der blive udstedt et certifikat til ham/hende.

Med korrekt træning fra start sikrer vi dermed, at din virksomhed får mest muligt ud af sin investering, samtidig med at produktiviteten øges, og driftsstop minimeres.

 

Eftersyn af 2 ram ballepresser - ReTec

Pålidelig after sales-service til din twin ram ballepresser

Vi er med på, at det er vigtigt, at din 2-ram presser altid kører optimalt og har en så høj oppetid som muligt. Derfor tilbyder vi en omfattende after sales-service, der sikrer, at du kan opretholde en problemfri drift.

Vores after sales-service inkluderer:

  • Planlagte servicebesøg: Regelmæssig vedligeholdelse udført af vores erfarne teknikere, så maskinen altid er i topform og risikoen for nedbrud minimeres
  • Hurtig assistance ved uforudsete nedbrud: Hvis der opstår problemer, står vores team klar til at reagere hurtigt og få din maskine op at køre igen
  • Reservedele og teknisk support: Vi har et bredt udvalg af reservedele på lager og tilbyder teknisk support, så du altid kan få hjælp, når du har brug for det
  • Tilpassede serviceaftaler: Vi tilbyder fleksible serviceaftaler, der er skræddersyet til din virksomheds behov, så du får præcis den service, du har brug for

Med vores after sales-service er du sikret høj driftssikkerhed og minimal nedetid, hvilket giver dig tryghed og ro i hverdagen, og en investering, der giver værdi år efter år.

 

Tekniske specifikationer 

Tekn. spec. ReTec 2 ram ballepresser 

Vi gør opmærksom på, at ballevægten og kapaciteten kun er vejledende. Reel ballevægt og kapacitet afhænger af operatøren, fødemetode og inputmaterialet.

* Balledimensionerne vil variere afhængig af materialet
** Ballepressens højde vil variere afhængig af applikationen

Om CK International

CK International blev etableret i 1996 i Irland, og er i dag en af de førende producenter af ballepressere på markedet. De har produceret mere end 150 2-ram ballepressere siden da, fordelt på mere end 15 lande, men gør også i kanalballepressere, vertikale ballepressere, komprimatorer og semi-automatiske ballepressere. CK International er kendt for deres innovative løsninger og høje standarder. Når du vælger en to ram ballepresser fra CK International, vælger du en bundsolid maskine, der er bygget til at imødekomme de krav, din virksomhed stiller.

 

Brochure

Brochure om 2 ram ballepressere_CKI

Har du flere spørgsmål til maskinerne?

- eller andre produktspecifikke ønsker, bedes du venligst kontakte følgende medarbejdere:

Peter Ry Schmidt

Peter Ry Schmidt

Salgskonsulent

Mail: prs@retec.dk
Mobil: +45 4091 5946

Vær et skridt foran...