En ægte JENZ flishugger i en ny klasse – det må være definitionen på den nye hugger HEM 542 Z. Den kræver kun 150 hk i startkraft ligesom den smalle maskinbredde på kun 2,55 m indikerer, at flishuggeren lægger sig i den lille ende af de PTO-drevne flishuggere.
Nye kundesegmenter
Der findes en del kunder, som ikke har behov for den store kapacitet. JENZ har hidtil ikke kunnet tilbyde produkter, som kunne imødekomme dette marked – indtil nu. Her tænkes der f.eks. på virksomheder, som arbejder med træfældning og andre services indenfor træ-branchen, og hvor der kun lejlighedsvis har været brug for flishuggere; på mindre entrepriser, som gerne vil udnytte deres traktor mere og dermed udvide deres ydelser; på anlægsgartnere, som har interessere i hurtig flishugning på mindre sites. Det er ved denne type virksomheder, at traktorer med 150 hk og opefter benyttes og det er præcis her, at HEM 542 Z kan bruges effektivt.
Efterspørgslen på flis er steget markant, ikke mindst pga. de stigende energipriser. HEM 542 Z er optimeret til at producere flis i små- og mellemstørrelser (G30/G50), men den kan også klare den grove flis (G100). Den lave drivkraft påvirker ikke fliskvaliteten, da JENZ netop har udnyttet know-how fra deres større maskiner. F.eks. er HEM 542 Z udstyret med den innovative soldteknologi og den forbedrede D1 rotor. Med en rotordiameter på 820 mm og en vægt på ca. 1,2 ton har D1 rotoren en høj svinghjulsmasse, hvilket igen betyder, at rekylen på traktoren er meget lav og dermed, at maskinen kører fint og jævnt.
For at forhindre at maskinen ikke kvæler sig selv ved den lavere drivkraft, har man specialdesignet føderullen og dets båndelementer, således at selv småt buskads holdes fast og fødes optimalt hen mod tromlen. Det nye CAN bus kontrollerede hydrauliske system, JENZ Smart Hydraulic, sikrer også et jævnt indtræk og en tilsvarende fin gang af tromlen. Dette er med til at give et godt resultat ift. fliskvaliteten.
Selv om HEM 542 Z kun har en bredde på 2,55 meter og en vægt på ca. 12 tons er maskinen ekstremt agil. Koblingen til det hydrauliske bånd, som kan bruges for aktivt at påvirke rotoren, er atypisk for en maskine i denne klasse. Koblingen er taget fra de større maskiner og sikrer traktoren en meget jævn og blid indkobling på trods af rotorens masse. En anden fordel ved det kompakte design er den lave fødehøjde på kun 1,50 meter. Det sikrer føreren en god udsigt over ”arbejdsbordet”, specielt hvis han sidder i en lav kabine.
Ligesom ved de andre PTO-drevne JENZ flishuggere styres denne maskine ligeledes fra traktorens kabine. Selv om der er tale om en kompakt og prismæssigt overkommelig mobil hugger, går operatøren ikke glip af noget i forhold til betjeningen af den; Easy2 kontrolsystemet, som kan sammenlignes med en smartphone, har et moderne touch-display og giver mulighed for mange individuelle indstillinger. F.eks. er der mulighed for at indstille op til 5 forskellige profiler på kontrol joysticksene eller mulighed for at indstille forskellige hugge-tilstande, afhængig af materialet. CFA-systemet (Chipper Feed Assistent) tilpasser så indtrækshastigheden, og gør dermed livet nemmere for operatøren. Det er en stor fordel - især hvis der er flere operatører.
HEM 542 Z håndterer flishugningen på de mindre sites på en anden måde end de større PTO-drevne flishuggere. For det første gør bredden på kun 2,55 meter det nemt for maskinen at komme ind på smalle steder. For at forhindre at kranen blev en begrænsning, har man ved JENZ derfor med vilje overdimensioneret den med en standard Palfinger Epsilon C60 kran, som har en rækkevidde på 8,60 meter. Såfremt man har brug for at håndtere større stammer ude i felten, kan den optionelle kløver benyttes. Derudover kan man trække en trailer – det sparer både arbejdstid og personale.
I forhold til vedligeholdelse er den nye HEM 542 Z nem at have med at gøre. Der er en ergonomisk korrekt adgang med tilstrækkelig friplads rundt om afdækningen til soldet og rækker helt over til værktøjskassen, som opbevares dér, og som indeholder alle de værktøjer, som der er brug for, når knivene skal skiftes. HEM 542 Z er dermed på ingen måde ”bagud” ift. de større flishuggere.
JENZ HEM 542 Z er med andre ord en kompakt flishugger, som ikke går på kompromis med det professionelle aspekt.
Download oversigt over JENZ HEM 542 Z.