Ballistiske sigter, poseåbnere og rotorsigter fra BRT Hartner indlemmes i programmet
Eggersmann-gruppen består af en del brands, heriblandt BRT Hartner, som ReTec har haft en periferært kendskab og samarbejde med. Nu er det dog begge virksomheders ønske, at det kendskab skulle udvides og blive officielt.
BRT Hartner producerer stationære sorteringsanlæg i form af bl.a. ballistiske sigter og rotorsigter ligesom også poseåbnere er en del af sortimentet. Poseåbnere åbner og tømmer poser, således at indholdet kan sorteres. Sorteringen kan f.eks. ske i ballistiske sigter, hvor materialet vha. padler med huller bevæger sig opad og fremad. Afhængig af materialets ballistiske egenskaber bevæger de lette og flade materialer såsom papir, plast, tekstiler mv. sig op i toppen af sigten, mens store og rullende objekter såsom sten, flasker og andre hule elementer forbliver i den nedre del af den ballistiske sigte. På den måde er det muligt at opnå 3 fraktioner i én arbejdsgang med en renhedsgrad på op til 90 %. Rotorsigter separerer også affaldet, om end det til gengæld typisk sker som en fin- og en grovfraktion i papir og pap.
Peter Ry Schmidt, salgskonsulent ved ReTec, fortæller: ”BRT Hartner har mere end 30 års erfaring i branchen og det bærer deres maskiner også præg af det; De er designet med driftssikkerhed og vedligeholdelsesvenlighed i tankerne og er samtidig meget effektive. Deres poseåbnere, ballistiske sigter og rotorsigter, som vi har valgt at optage i vores produktprogram, udmærker sig alle ved at være robuste og nemme at betjene – når du altså skal betjene dem; For det er egentlig kun start/stop, som man skal trykke på, det hele kører automatisk”.