
Ny maskinnyhed fra Ecostar: EasyOne sigte til træ, kompost, dæk og neddelt C&D
21. april 2022
Ecostar EasyOne sigten er specielt udviklet til at arbejde med træ, kompost, dæk og allerede neddelt C&D materiale med en kapacitet på op til 60 tph. Sigten sorterer vha. op- og nedadgående bevægelser af de patenterede skiver, hvilket samtidig forhindrer brodannelse og dermed tilstopning og slitage. I sidste ende reducerer det omkostningerne og nedetiden.
Den stationære EasyOne sigte fås i længder på 3-6 meter og har afhængig af længden på sigtedækket op til 14 forskellige indstillinger til materialet. Bredden er kun 1,3 meter, og maskinen kan dermed nemt integreres i allerede eksisterende anlæg. Output er i 2 eller 3 fraktioner, hvor outputstørrelsen er 20-100 mm.