ReTec udvider porteføljen med twin ram ballepressere
I samarbejde med den engelske ballepressegigant Whitham Mills Engineering har ReTec nu fået forhandlingen af Godswill twin ram ballepressere i Danmark. Whitham Mills Engineering, som er Godswill´s europæsiske repræsentant, har i lang tid ledt efter en passende partner til at få "hul" på det nordeuropæiske marked.
Ben Smart, direktør ved Whitham Mills Engineering fortæller: "Whitham Mills har før arbejdet sammen med ReTec på andre projekter, som krævede et højt niveau af teknisk samarbejde. Både Whitham Mills og ReTec har en fælles forståelse for, at udstyr af høj kvalitet og en tilsvarende service giver glade og tilbagevendende kunder. Vi ser derfor meget frem til at arbejde sammen med ReTec på twin ram ballepressere".
Jan F. Pedersen, salg- og marketingschef ved ReTec uddyber: "Vi er rigtig glade for vha. Godswill twin ram ballepresserne at kunne hjælpe vores kunder med at volumenreducere deres affald, og dermed hjælpe dem med at opnå en økonomisk gevinst. Der er tale om effektive og energibesparende ballepressere med kvalitetskomponenter, som er nemme at vedligeholde og servicere - faktisk kan 95 % af alle nedbrud ordnes over telefonen. Det betyder en lav nedetid og i sidste ende ekstra tid til at balletere".
Twin ram ballepressere især egnet til presning af en blanding af forskellige fraktioner.