Feb. 2023: Elektrisk grovneddeler på larvefødder æder sig igennem affaldet
I starten af måneden idriftsatte vi den helt nye og elektriske 2-valsede grovneddeler Forus F38 E på larvefødder ved det nye RessourceCenter Vejle. Her skal den bl.a. neddele stort brændbart til under 500 mm.
I video´en kan du se neddeleren i aktion i affaldstræ. Kapaciteten er op til 45 tons pr. time i materialet. Takket være den isatte bom kommer der her et finere output ud.
Erfaringer fra Global GypSupply
Den 22. og 23. februar var Jan Frydkjær Pedersen og Tim Krüger (fra vores tyske afdeling) i Bruxelles på Global GypSupply konferencen, som, efter 5 års pause, var godt besøgt med hele 29 lande repræsenteret. Både foredragsholdere og deltagere var enige om, at:
- Hele branchen bør have et øget fokus på den grønne omstilling, især fordi mængden af jomfrueligt gips skal reduceres samt fordi adgangen til røggasgips naturligt reduceres som følge af lukning af kulkraftværker
- Både gips fra produktion og nedbrydning ikke må ende på deponi, selv om det er billigere. Det skal derimod recycles, og så vidt muligt genanvendes lokalt
- Der skal lovkrav til for, at alle aktører på markedet tager deres ansvar alvorligt
ReTec har mere end 20 års erfaring med produktion af gipsanlæg - tag derfor endelig fat i os, hvis du vil vide mere om gips recycling og anlæg hertil.
Erfaringer fra CemTech
I skolernes vinterferie tog Per Cederberg, salgskonsulent med ansvar for cementindustrien, til Dubai for at deltage på CemTech MEA 2023 messen. CemTech fokuserer netop på teknologier og strategier til cementbranchen og er én af de førende messer og events indenfor området.
Læs om Per´s erfaringer fra CemTech og om cementbranchen her.
Invitation: Untha-Neddeler-Demo-Dag
Vores leverandør af elektriske neddelere, Untha, inviterer til demo-dag fredag d. 24. marts. Her kan du se både RS, XR og ZR modellerne live neddele forskellige inputmaterialer med et homogent output, og også opleve maskinernes fleksibilitet og robusthed.
Untha neddelerne er op til 70 % billigere i drift end traditionelle neddelere takket være det elektriske drev, Eco Power Drive. En yderligere bonus er, at drevet giver et lavt støjniveau (<80 dB) og stor fleksibilitet, uanset om der køres med et højt eller lavt moment.