Juni 2022: Tusindvis af hestekræfter til live-demo
Indtryk fra JENZ Professional Days
- inkl. den kraftigste sønderdeler til dato
I midten af juni var salgskonsulent Peter Ry Schmidt og servicechef Henrik Thomassen afsted til JENZ Professional Days. Her fik de den nyeste viden og kunne sammen med kunder og andre JENZ forhandlere fra hele verden opleve tusindvis af hestekræfter blive sluppet løs på tætteste hold, inkl. den nye BA 1016 med 812 hk. Den nye sønderdeler bliver desuden "stamfaderen" til en helt ny serie af JENZ sønderdelere.
Her er et lille udvalg af de mange maskiner, som udførte live-demo´er:
Nyhed fra Smicon - SMIMO80 bioseparator
På IFAT blev SMIMO80 præsenteret, som er Smicon´s nye bioseparator. Den nye maskine er perfekt til at separere både vådt og tørt organisk materiale fra emballagen, således at man får en ren biomasse, som kan anvendes til produktion af biogas.
SMIMO80 klarer kapaciteter på op til 10 m3 pr. time og har en kompakt konstruktion, som gør, at der kun kræves et minimum af gulvareal. Yderligere highlights er:
- Emballagen forbliver stort set intakt, mens det organiske affald finmales og forpulpes. Det sker vha. den roterende filtertromle
- Det er muligt at føde maskinen med store inputprodukter samt væsker
- Nem udskiftning af filteroverfladen og filtre. De er desuden udført i rustfrit stål
- Langsomtgående rotor giver mindre slitage
- Serviceluge for nem adgang til rotor og filtre
- Værktøj til manuel drejning af akslen for nem rengøring og vedligeholdelse medfølger
Vil du vide mere om SMIMO80 kan du downloade SMIMO80 datablad her, læse mere om forbehandlingsanlæg til KOD her eller kontakte salgskonsulent Peter Ry Schmidt på tlf. 40 91 59 46 eller email prs@retec.dk