Neddeler

Juni 2024: Ny massiv og elektrisk neddeler fra BRT Hartner

BRT Hartner præsenterer den langsomtgående og elektriske neddeler, Arctos. Der kan vælges mellem to motorer til den stationære maskine, og den kommer standard med en 3600 mm lang Marathon rotor, som ubesværet neddeler materialer såsom husholdningsaffald, let metalskrot og madaffald. Neddeleren er udstyret med boltede slid- og reservedele, og er godt gennemtænkt i forhold til vedligeholdelse og nem betjening og fødning.

Neddeling i én arbejdsgang er naturligvis muligt takket være forskellige sold.

Læs mere om den spritnye Arctos her.

Installation af kanalballepresse ved Vestforbrænding

Tidligere på året fik Danmarks største affalds- og energiselskab Vestforbrænding installeret en Anis kanalballepresser. 

Den idriftsatte ballepresser ATS110-75S bruger 110 tons pressetryk og 2x45 kW motorer til at presse pap- og plastballer. For at forhindre, at massivt pap blokerer stemplet i pressecyklussen er ballepressen udstyret med en stamper (anti-blokeringsenhed). Samtidig har stamperen også en for-pressefunktion, hvilket er hensigtsmæssigt, når der skal presses plast.

Ballepressen er forbundet med det eksisterende fødebånd og starter/stopper selv båndet afhængig af mængden af affald i tragten. Det er energibesparende. Derudover har ballepressen et sikkerhedslåsesystem og persondetektering som bidrager til sikkerheden, når arbejdet udføres rundt om ballepressen. 

Anis kanalballepressere udmærker sig især med deres robusthed, driftssikkerhed og nemme betjening, som du kan læse mere om her.

Nedenfor kan du se en video af pap- og plastballerne fra Anis kanalballepresseren.

Anis kanalballepresser i plast - ReTec

Vær et skridt foran...