Feb. 2024: Levering af balleåbner til Tyskland
Efter en anbefaling fra en anden kunde og en succesfuld demo, valgte WTE-anlægget Enertec Hameln i Tyskland at investere i en ReTec balleåbner.
Her skal maskinen åbne RDF-baller med op til 80 tons i timen.
Selve idriftsættelsen finder sted lidt senere på året.
Du kan læse mere om ReTec balleåbnere her.
Montering af robotsorteringsanlæg
Slut januar startede vi på installationen af det nye robotsorteringsanlæg ved Solum. Når det tages i brug i løbet af foråret, vil der pr. år blive sorteret ca. 25.000 tons byggeaffald.
Inputmaterialet sorteres ved hjælp af en såkaldt "heavy picker" robotarm, som kan håndtere affaldsstykker på op til 30 kg. Fraktionerne bliver scannet, genkendt og løbende sorteret i forskellige skakte. Det resulterer i en høj genanvendelsesprocent.
Her er lidt indtryk fra samleprocessen:
Den største woodcracker til dato
C650 hedder det nyeste fældehoved fra Westtech, og den er et monstrum med en stor skærediameter på op til 70 cm. Gribekraften er forøget markant ligesom Hardox stålet både er bæredygtigt og slidstærkt og sikrer en lang holdbarhed.